Publiceret: 04/04 2011 09:44 | Opdateret: 02/05 2011 14:10

3F Ungdom leder efter unge tillidsrepræsentanter

Under overskriften "G-nul" lancerer 3F Ungdom et præ-TR kursus for unge under 31 år. Kurset er for alle unge, som vil snuse til hvad det vil sige at være tillidsrepræsentant.

2011 er de tillidsvalgtes år i 3F. I 3F Ungdom har vi valgt at sætte fokus på hvordan vi kan få sænket gennemsnitsalderen på de tillidsvalgte.

"Det er utrolig vigtig for vores organisation at vi får uddannet flere unge tillidsrepræsentanter ude på arbejdspladserne. Vi unge er fremtiden og hvis ikke vi viser at vi kan tage imod udfordringen så dør vores organisation langsomt," udtaler Tanja Fynbo, næstformand i 3F Ungdom.

3F Ungdom har derfor i samarbejde med Claus Jørgensen, forbundssekretær i 3F, udviklet kurset G-nul. "Det gør en forskel når unge tager ansvar på deres arbejdsplads og der er brug for det. G-nul er første skridt" siger Claus.

På kurset får deltagerne en generel viden om hvad det vil sige at være TR. Kurset vil blive undervist af en underviser fra grundkurserne. "Helt konkret kommer deltagerne til at lære hvad det vil sige at være tillidsrepræsentant på godt og ondt. I sidste ende håber vi at de unge får den selvtillid der skal til for at de stiller op som TR" slutter Tanja.

 

Meld dig til på kurset i maj her og i september her.

 

For yderligere spørgsmål eller kommentarer, kontakt Tanja Fynbo på telefon: 28 77 33 23 eller e-mail: tanja.fynbo@3f.dk.